3. Division starter om

Dage
Timer
min

Veltz efter scoringen: Vi var rolige og tålmodige

Mathias Veltz, FC Roskilde. Foto: Viktor Kjoerup
Mathias Veltz, FC Roskilde. Foto: Viktor Kjoerup
Mathias Veltz, FC Roskilde. Foto: Viktor Kjoerup

Fredag aften fik FC Roskilde endnu engang hjemmebanen til at koge, da holdet leverede en solid indsats og besejrede Fremad Amager med 2-0 i CampoBet 2. division.

En af aftenens store profiler blev Mathias Veltz, der satte trumf på sejren med målet til 2-0 foran et veloplagt publikum på Roskilde Idrætspark.

Jeg ser, der kommer en bold i dybden, som ryger over hovedet på deres bagerste mand. Så sprintede jeg bare igennem, kom alene igennem, og så bliver jeg bare glad for at score og udbygge føringen, fortæller Veltz til 3raekke.dk.

FC Roskilde viste gennem hele opgøret et modent udtryk, hvor ro, tålmodighed og effektivitet blev nøglen til tre point mod et Fremad Amager-hold, der på papiret stillede med masser af kvalitet og erfaring.

Mathias Veltz, FC Roskilde. Foto: Jakob Termansen
Mathias Veltz, FC Roskilde. Foto: Jakob Termansen

Vi var rolige og tålmodige i vores spil og var skarpe, når vi så kom til chancer. Alle mand arbejdede stenhårdt, og defensiven formåede at holde Fremad Amager fra de helt store muligheder, siger målscoreren.

Efter slutfløjtet var stemningen i omklædningsrummet præget af tilfredshed og lettelse.

Vi gik på banen for at få tre point, og det fik vi. Det er altid dejligt med den store opbakning fra fansene, og at vi så kan give dem tre point, gør det bare ekstra fedt, fortæller Veltz med et smil.

Med sejren fortsætter FC Roskilde sin gode stime i CampoBet 2. division og viser endnu engang, at holdet for alvor har fundet rytmen.

Næste opgave venter i næste weekend, hvor roskildenserne møder VSK Aarhus og jagter endnu en sejr for at holde fast i toppen af tabellen.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 14. spillerunde

CampoBet 2. Division: 13. spillerunde

Seneste nyt

Medie: Sponsorerne flygter fra Vendsyssel FF

VSK Aarhus skriver med brødre

CampoBet 3. Division: 15. spillerunde

CampoBet 2. Division: 15. spillerunde

Tilfreds Semere Haile efter FA 2000 – Sundby BK