Fodbolden ruller igen om

Dage
Timer
min

Vendsyssel FF henter assistent i Skive IK

Jonas Grauslund, Skive IK. Foto: Skive IK
Jonas Grauslund, Skive IK. Foto: Skive IK
Jonas Grauslund, Skive IK. Foto: Skive IK

I starten af juli meldte Vendsyssel FF ud, at man akut stod og manglede en assistentræner i den kommende sæson i CampoBet 2. Division. Nu har Hjørring klubben så fundet ham, nemlig Jonas Grauslund, som man har hentet i Skive IK.

Den 36-årige Jonas Grauslund kom til Skive IK sidste sommer og har tidligere været i Young Boys FD, AGF og Randers FC i forskellige funktioner.

Til sik-elite.dk udtaler Skive IK direktør, Rasmus Brandhof om afgangen af Jonas Grauslund.

“Vi har været utrolig glade for Jonas, og vi er selvfølgelig ærgerlig over at må sige farvel til ham nu, men som det er med spillere, så er det også med trænere, at hvis de gør det godt så kommer de videre. Jonas har arbejdet godt og dedikeret i sin tid i Skive, og vi ønsker ham al held og lykke på hans videre vej.”

Vendsyssel FF’s sportschef, Jens Hammer Sørensen, udtaler til vendsysselff.dk om klubbens nye tilgang på assistenttræner posten.

”Vi har, efter Thomas Thingaards afgang, været på udkig efter en ny assistenttræner til trænerteamet, og vi er derfor glade for muligheden for nu at kunne tilknytte Jonas, som vi mener passer perfekt ind i det nuværende trænersetup i klubben. Jonas har en solid erfaring med at arbejde med unge spillere og har, gennem sin tilværelse i Skive IK, et stort kendskab til den række og de modstandere, vi står overfor i den kommende sæson. Derfor er vi glade for at kunne fuldbyrde trænerstaben med tilgangen af Jonas og ser frem til samarbejdet.”

Den nye assistenttræner i Hjørring har selv været glad for sin tid i Skive IK og udtaler.

“Først og fremmest er det vemodigt at forlade Skive IK, som er en helt særlig og fantastisk klub med mange rigtig gode mennesker. Men jeg har fået en mulighed i Vendsyssel, som jeg har valgt at forfølge, og hvor jeg kan udvikle mig yderligere som fodboldtræner. Jeg vil gerne takke fans og sponsorer for de gode oplevelser på Hancock Arena og ikke mindst spillere og kollegaer. Jeg ønsker klubben alt det bedste i fremtiden.”

Anders Jensen, Skive IK. Foto: Jakob Termansen
Anders Jensen, Skive IK. Foto: Jakob Termansen

Nu skal Skive IK så indlede jagten på en ny assistenttræner til Anders Jensen, der med syv dage til Skive IK’s sæsonstart den 1. august, altså står uden assistent.

Skive IK skal i aktion allerede lørdag den 26. august klokken 12:00, når man hjemme i Skive tager imod VSK Aarhus i en træningskamp.

Del artikel på 

Relaterede nyheder

Cheftræner fyret efter voldsom kritik

Medie: Vendsyssel FF tilbage på danske hænder

Jens Hammer Sørensen om efteråret i Vendsyssel FF

[GALLERI] HIK slagtede Vendsyssel FF i Gentofte

Callø: Et hårdt efterår

Mostafa Maarouf: Resultatet fylder mest

Seneste nyt

3 halvleg – Vinterpause

Mican Atici bliver i FA 2000 til 2027

Næstved Stadion får nyt navn

 3. Halvleg ringer til….

BK FREM ændrer i den sportslige ledelse