2. division starter om

Dage
Timer
min

Vi søger 2 skribenter til 3. Række

Elsker du dansk fodbold? 3. Række søger 2 skribenter til at dække 2. division. Skriv skarpe artikler og vær med til at sætte fokus på Danmarks næstbedste rækker!
Lys på fodboldbane
Foto: abigail keenan

Er du vild med dansk fodbold og har en skarp pen?
3. Række søger to selvstændige og engagerede skribenter, der brænder for at dække 2. division. Vi har brug for skribenter, der kan levere 1-2 artikler om ugen, tage initiativ og selv opsøge historier fra klubberne.

Hvem er du?

Vi leder efter skribenter, der:
– Har en passion for dansk fodbold og kender til 2. division
– Kan skrive skarpe og velformulerede artikler
– Er proaktive og selv kan finde historier og kontakte klubber, spillere og trænere
– kan levere troværdigt indhold
– Arbejder selvstændigt og overholder deadlines

Hvad kan vi tilbyde?

Som skribent for 3. Række bliver du en del af et dedikeret fodboldmedie med fokus på de danske rækker under Superligaen. Vi giver dig frihed til at forfølge spændende historier, samtidig med at du får støtte og sparring fra redaktionen.

Du får mulighed for at:
– Skrive om kampe, spillere, klubber og tendenser i 2. division
– Interviewe spillere, trænere og klubfolk
– Skabe unikt indhold, der sætter fokus på en ofte overset, men spændende del af dansk fodbold

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig? Send os en kort ansøgning på. Rs@3raekke.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv, din erfaring og vedhæfter eksempler på tidligere artikler eller andet relevant arbejde.

Ansøg nu og bliv en del af holdet bag 3. Række!

Del artikel på 

Næstved BK kæmpede forgæves i undertal

Kim Engstrøm – Mest tilfreds med de tre point