2. division starter om

Dage
Timer
min

Vinter-interview med Søren Ilsøe

Mine forventninger til foråret er helt klare: AB skal spille med om oprykning. Det kan ikke være anderledes.
Vinter interviews



Søren har aldrig spillet 2. division i Danmark. Men kommer fra Esbjergs ungdomsafdeling og har siden spillet i OKS og 2 amerikanske klubber fra sommeren 2021 til januar 2023 sidste år. Siden da har esbjergenseren været i AB hvor det er blevet til 3 assists denne sæson for midtbanespilleren

Hvad går spillerne og laver når de går i hi for vinteren? Hvad ser de frem til når de endelig slippes løs igen på græs til foråret? Det er nogle af de spørgsmål jeg har stillet nogle profiler for klubberne i 2.division.

Du kommer fra Vestjylland, Esbjergs ungdomsafdeling og siden da OKS i Odense og 2 amerikanske ophold på 2½ års tid. Nu AB siden januar 2023 – hvordan er det lige pludseligt at spille dansk 2.division? Hvordan er niveauet synes du?

Der er ingen tvivl om, at fodbold i USA er i kraftig vækst, og efterspørgslen efter at spille i en amerikansk klub eller på et college er steget markant de seneste år. Samtidig er der fortsat en stor forskel på, hvordan fodbold spilles i Danmark kontra USA. Personligt oplevede jeg en tilvænningsperiode, særligt når det kom til spillets taktiske aspekter. I USA er de verdensmestre i at udvikle og forme fysisk stærke atleter, der kan løbe solen sort og spille intensiv fodbold i 90 minutter. At komme til den danske 2. division stillede nye krav til hele min måde at spille fodbold på.

Hvis man har set MLS-fodbold, vil man hurtigt opdage, at det er powerfodbold med masser af frem og tilbage og mange mål. I Danmark er det derimod ingen skam at parkere bussen og hive en 1-0-sejr hjem.

Jeg synes, niveauet i den danske 2. division er langt bedre, end jeg havde forventet. Det er en række fyldt med både unge talenter, der har potentiale til at spille på højere niveau, og rutinerede spillere, som har haft store og spændende karrierer. Det hæver niveauet for hele rækken.


Hvordan synes du det er gået i første del af sæsonen?

Der er ingen tvivl om, at som spiller i AB Gladsaxe er forventningerne højere end en placering som nummer 7 i tabellen. Vi startede ikke sæsonen, som vi havde håbet, med en uafgjort mod Næstved og et nederlag til Nykøbing på udebane. Fra kamp 3 fik vi dog samlet os og gik ubesejret gennem fem kampe i træk, men desværre blev det efterfulgt af en periode uden sejr. Vi sluttede dog af med to stærke sejre inden vinterpausen og er kun 8 point fra en oprykningsplads.

Som man kan høre, har det været lidt af en rutsjebanetur, men vi er stadig inden for rækkevidde af den placering, vi brænder for at opnå. Det er det eneste, der betyder noget. Når AB Gladsaxe vender tilbage efter vinterpausen, vil det være med en sulten trup, som vil gøre alt for at sikre oprykning i denne sæson. Det er målet.

Nu hvor i ikke spiller lørdag eller søndag. Hvad bruger du så de dage på?
Jeg er ikke typen, der keder mig. Jeg har masser af projekter, aftaler, rejser og træningspas planlagt. Jeg har været en tur i Miami for at besøge nogle kammerater fra min tid i USA, tilbragt tid med min kæreste i det dejlige Spanien og arbejdet på de ting, jeg gerne vil forbedre både fodboldmæssigt og fysisk frem mod næste sæson.

Skal i på træningslejr? Og/Eller hvornår begynder i træningen igen?

Der er ikke planlagt nogen træningslejr på nuværende tidspunkt, men vores træning starter igen den 7. januar. Her glæder vi os til en række træningskampe, så vi kan stå skarpt til forårspræmieren.

Hvad forventer du af foråret? Hvordan kommer resten af sæsonen til at gå tror du?

Mine forventninger til foråret er helt klare: AB skal spille med om oprykning. Det kan ikke være anderledes. Vi skal være nådesløse i alt, hvad vi gør, fra minut 0 til minut 105. Hvis vi fortsætter med at spille, som vi gjorde på hjemmebane mod Fremad Amager og ude mod Thisted, ved jeg, vi får succes i foråret

Nu hvor det snart er jul – vil du sende en speciel julehilsen til i den danske 2. division?

Det vil jeg rigtig gerne. Der er en stor gruppe mennesker omkring 2. division, som gør det både sjovt og muligt at spille under de forhold, vi har. Det gælder alt fra truppen og staben til mediefolk, 3. raekkes arbejde med at promovere ligaen, frivillige vagter på stadions, fans på lægterne, der støtter i tykt og tyndt, stadionspeakers – og listen fortsætter.

Jeg vil gerne sende en personlig tak til først og fremmest vores egne fans samt alle, der arbejder for, støtter eller følger 2. division – det betyder mere, end I tror. Ha’ en fantastisk jul, brug den med de mennesker, I holder af, og send et ekstra smil til dem, I ikke kender.

Del artikel på 

Morten Dahm: Skuffet over ikke skabe flere chancer

3. Halvleg: Kaos, kryds og kæmpe kampe i 2. Division