3. Division starter om

Dage
Timer
min
odeset prokalen

Alexander Zorniger efter Sundby BK – OB

Alexander Zorniger, OB. Foto: Jakob Termansen
Alexander Zorniger, OB. Foto: Jakob Termansen

Tirsdag aften kom 3F Superliga mandskabet fra OB på besøg på Sundby Idrætspark, hvor Sundby BK fra CampoBet 3. Division skulle forsøge at byde Odense mandskabet op til dans i Oddset Pokalen.

På trods af, at Sundby BK kæmpede det bedste de kunne, så skulle OB dog vise sig at være for stor en mundfuld. OB kunne efter dommerens sidste fløjt konstatere, at man var sikkert videre til 4. runde af Oddset Pokalen med en 3-0 sejr.

Efter kampen på Sundby Idrætspark fik 3. Række en snak med den tidligere Brøndby IF og nuværende OB træner, Alexander Zorniger.

“Det var ikke en eksplosion, men mere en kontroleret kamp. Vi tillod dem (Sundby BK, red.) ikke de store chancer, men vi var lidt for slappe med vores afleveringer, vores første berøringer, samt vores positionering. De fleste af spillerne har ikke spillet sammen, så vi havde brug for at få dem spillet lidt mere sammen, hvilket var en af de ting vi gjorde i dag – men en fuld fortjent sejr i dag.”

Alexander Zorniger, OB. Foto: Jakob Termansen
Alexander Zorniger, OB. Foto: Jakob Termansen

Den tyske OB træner var tilfreds med tirsdagens opgør i Sundby Idrætspark, der var dog detaljer i OB spillet som Alexander Zorniger gerne havde set bedre.

“Overall tilfreds, men ikke i detaljerne. I Pokalen handler det kun om at komme videre til næste runde, det var hvad vi gjorde, så fint.”

Med OB videre til 4. runde af Oddset Pokalen, er prioriteringen af turneringen dog ikke ændret for Alexander Zorniger.

“Enten er du ude i 1. runde, eller også skal man forsøge at nå finalen. Så prioriteringen er ikke ændret. Vi vil nå finalen, hvis det er muligt. Det afhænger dog af vores præstationer.”

Målscorere:
0-1 Jona Niemiec (OB), 0-2 Noah Solomon Ganaus (OB), 0-3 Elias Hansborg-Sørensen (OB)

Del artikel på