Fodbolden ruller igen om

Dage
Timer
min

Siden er midlertidigt langsom pga. serverproblemer. Vi arbejder på en løsning.

FREM forlænger med 18-årig Casper Froulund

Casper Frolund, Bk Frem, Foto Bk Frem
Casper Frolund, Bk Frem, Foto Bk Frem
Casper Frolund, Bk Frem, Foto Bk Frem

Boldklubben FREM har sikret sig fremtiden på den centrale midtbane. Den blot 18-årige Casper Froulund har skrevet under på en ny toårig kontrakt med Valby-klubben og fortsætter dermed i de blå og rødstribede farver.

Froulund kom til FREM i 2024 som forsvarsspiller, men er siden blevet omskolet til midtbanen, hvor han hurtigt har markeret sig som en fast del af holdets centrale akse under cheftræner Daniel Elly Pedersen. Trods sin unge alder står han allerede noteret for 31 kampe for klubben og har vist et højt og stabilt niveau.

Den udvikling glæder sportschef Beran Camili, der ser stort potentiale i den unge ankermand:

“Casper er en dygtig ung spiller, som allerede har har spillet en masse kampe for os. På trods hans alder spiller han med en kæmpe ro og har et meget højt bundniveau.

Casper har haft en stejl udviklingskurve det sidste halve år, så det er en spiller vi har stor tiltro til både nu og i fremtiden,” siger Beran Camili.

Også hovedpersonen selv er glad for aftalen, der binder ham til klubben de næste to sæsoner. Efter julepausen vender Froulund tilbage til holdet, efter en skade holdt ham ude af efterårets afsluttende kampe.

“Jeg er virkelig glad for at have skrevet kontrakt for de næste to år. Jeg har været utrolig glad for min tid i klubben indtil videre, og det betyder meget for mig at mærke den tillid, klubben viser mig.

Jeg håber at kunne være med til at give klubben og ikke mindst fansene den oprykning, som de i dén grad har fortjent,” udtaler Casper Froulund.

Den unge midtbanespiller tjekker ind igen på Valby Stadion efter julepausen, hvor forventningen er, at han vender stærkt tilbage og igen bliver en vigtig brik i FREMs jagt på succes.

Del artikel på