3. Division starter om

Dage
Timer
min
odeset prokalen

Daniel Simacon: Vi skal være stolte

Daniel Simacon, HIK. Foto: Jakob Termansen
Daniel Simacon, HIK. Foto: Jakob Termansen

Tirsdag aften var der pokalkamp i Gentofte, hvor HIK fra CampoBet 2. Division tog imod Randers FC fra landets øverste række. Det var tæt på en overraskelse, men værterne måtte forlade Oddset Pokalen i 3. runde efter et 1-2 nederlag. 3. Rækkes udsendte fangede HIK’s cheftræner Daniel Simacon efter kampen.

“Vi oplever en kamp, hvor det er klart, at Randers er et Superliga-hold, som vi byder op til dans. Det synes jeg, at vi lykkes med. Fra mit point of view synes jeg, at det er en relativ lige kamp, men det er klart, at de har lange perioder på bolden. Efter de kommer foran, så kommer vi på lange perioder og får egentlig også skabt noget. Det er det vi gerne vil, og vi får de chancer, der skal til.”

HIK kom foran efter 18 minutter. Randers FC var passive ved et HIK-indkast og ved forreste stolpe kunne Milan Rasmussen, halvt med hovedet og halvt med ryggen, sender bolden i mål til stillingen 1-0. Den føring fik dog kun lov til at stå i fem minutters tid, da gæsternes senegalesiske angriber og debutant Ousseynou Fall Seck bragte balance i regnskabet.

Et kvarter efter pausen kom Randers FC foran 2-1, da Stephen Odey udnyttede en gave fra HIK. Hjemmeholdet havde deres muligheder for at udligne, men der kom ikke flere scoringer i kampen.

“Vi er lige ved næsten at møve den ind i sidste sekund, så man er selvfølgelig superærgerlig, men jeg synes, at det er en kæmpe præstation af drengene. Det er en sindssyg flot holdindsats, og det har jeg kæmpe respekt for, og er sindssyg stolt af at vi kunne.”

Det var altså tæt på, at kampen skulle ud i forlængede spilletid. Cheftræneren fik også spørgsmålet om det gjorde lidt ondt, inden at få puttet bolden ind til sidst.

“Jeg tror, at alle konkurrencemennesker og idrætsudøvere gerne vil vinde. Det er klart, at når du er så tæt på, så er det ekstra bittert, som jeg sagde til drengene. Nu skal vi både nyde og være stolte af den præstation, vi har haft, men vi kan også godt tillade os at være skuffede. Det skal vi være efter sådan en kamp her. Og ellers er der en ny kamp på fredag, som vi glæder os ekstremt meget til.”

HIK har indtil videre haft en rigtig flot sæson i CampoBet 2. Division, hvor man ligger på 3. pladsen og ikke har tabt de seneste seks kampe. Der var ingen tvivl om, at HIK leverede en flot indsats mod Randers FC, men Simacon er også stolt af præstationerne i ligaen. Han er dog glad for, at man sluttede pokaleventyret med en flot kamp.

“Det er klart, at når man ser på det fra et neutralt perspektiv, hvor vi møder et Superliga-hold og taber med et enkelt mål, faktisk har kæmpe ære af kampen og er lige ved til sidst, synes man det er en sindssyg god præstation. Jeg synes der har været mange gode præstation indtil videre. Men det er klart, at det er et superfint punktum på vores pokalturnering.”

Allerede på fredag den 19. september kl. 19.00 skal HIK igen i aktion i Gentofte. Her gælder det et spændende opgør mod AB Gladsaxe i CampoBet 2. Division, hvor Simacons mandskab skal forlængede den ubesejrede stime.

Del artikel på