3. Division starter om

Dage
Timer
min
odeset prokalen

Milan Silva Rasmussen: Rammer den som den skal

Milan Justin Silva Rasmussen, HIK. Foto: Jakob Termansen
Milan Justin Silva Rasmussen, HIK. Foto: Jakob Termansen

HIK havde tirsdag aften besøg af Randers FC fra 3F Superligaen, da de to hold tørnede sammen i 3. runde af Oddset Pokalen – et opgør der endte med en 2-1 sejr til gæsterne fra Randers FC.

3. Række var til stede på Gentofte Stadion tirsdag aften, hvor vi snakkede med HIK’s målscorer til 1-0, Milan Justin Silva Rasmussen, der naturligvis var noget skuffet efter 1-2 nederlaget til 3F Superliga mandskabet fra Randers FC.

“Jeg oplever det faktisk som en meget lige kamp, hvor vi er godt med. I 1. halvleg der har de meget af spillet, mens jeg syntes vi i 2. halvleg er ret godt med på bolden. De har meget bolden i 1. halvleg, men får ikke kreeret så meget. Jeg er ikke nervøs der for at vi skal komme bagud. Det hjælper selvfølgelig at vi scorer til 1-0.

I 2. halvleg syntes jeg vi er rigtig godt med. Det irretere mig rigtig meget, at det faktisk er os der giver dem sejren – for det er det. Jeg føler vi rigtig godt kunne ha’ taget sejren med lidt mere skarphed. Det er dog nok også det der er forskellen på 2. Division og Superliga, de der marginaler.”

Milan Justin Silva Rasmussen, HIK. Foto: Jakob Termansen
Milan Justin Silva Rasmussen og resten af HIK spillerne jubler over 1-0 målet tirsdag aften. Foto: Jakob Termansen

Netop 1-0 målet stod Milan Justin Silva Rasmussen for, med et perfekt hovedstød – noget den 22-årige offensiv spiller nok ikke er mest kendt for.

“Jeg troede bare på det, der var ikke så meget i det. Det er Damkjær (Jonas Horup Damkjær, red.) der får den ude på kanten, hvor jeg kan se han ligger an til at slå den ind. Så tænkte jeg bare at det galt om at komme først på bolden. Det er jo ikke fordi jeg er voldsom god hovedspiller. Tro kan gøre det nogle gange, man kan komme foran manden. Han havde måske ikke regnet med at jeg ville gå efter den. Men ja, jeg kommer først på den og rammer den som den skal.”

Med 1-2 nederlaget er HIK nu ude af Oddset Pokalen i denne sæson. Næste opgave der venter HIK er allerede fredag aften, hvor AB Gladsaxe kommer på besøg i 8. runde af CampoBet 2. Division, et opgør der sparkes igang klokken 19:00.

Del artikel på