Det var en hudløs ærlig Semere Haile som 3. Række snakkede med efter kampen Vanløse IF – FA 2000 i CampoBet 3. Division, hvor oprykkerne fra Vanløse IF sikrede sig en overbevisende 4-0 sejr hjemme på Vanløse Idrætspark.
“Kampen i dag (lørdag, red.) var en klassisk kollektiv off day. Det var ikke godt nok. Så simpelt kan det siges. Vanløse IF kendte deres besøgelsestid og udnyttede effektivt de fejl vi begik, der ledte op til deres mål.
Alle de mål vi indkassere var den ene foræring efter den anden, så vi gav ikke de bedste arbejdsbetingelser til os selv, i bestræbelserne på at opnå et godt resultat. Med mange nye ansigter i truppen ønsker man jo altid, at relationerne sidder der så hurtigt som muligt. Det tager naturligvis lidt tid. Det arbejder drengene rigtigt godt og stenhårdt på hver evig eneste dag.”
Skal hurtigt videre
FA 2000 får dog hurtigt chancen for at komme tilbage på sporet, da Frederiksberg klubben allerede tirsdag aften skal i aktion igen, når man møder Tårnby FF fra Danmarksserien i Oddset Pokalen’s første runde.

“Vi må acceptere dagens resultat og lærer af det, men vi skal også hurtigt videre. Jeg er sikker på at vi nok skal komme tilbage på rette spor, og det kan vi med fordel gøre allerede på tirsdag når vi møder Tårnby FF i pokalturneringen.”
Næste opgør der venter FA 2000 i CampoBet 3. Division er på lørdag den 9. august, når man hjemme i Frederiksberg Idrætspark tager imod BK Frem, der lørdag eftermiddag sikrede sig en 3-2 sejr over Sundby BK. Med resultatet af lørdagens opgør mellem Vanløse IF og FA 2000, er FA 2000 placeret på en 11. plads efter 1. Runde i CampoBet 3. Division.
Målscorere:
1-0 Bjørn Christian Paludan (28″ Vanløse IF), 2-0 Lukas Carl Svensson (40″ Selvmål), 3-0 Bjørn Christian Paludan (52″ Vanløse IF), 4-0 Bjørn Christian Paludan (76″ Vanløse IF)